Forkæl dig selv denne Singles Day

Danskerne elsker Black Friday. Beviset på dette kunne ses i årsopgørelsen fra 2018, hvor Black Friday suverænt var den absolut største handelsdag – skarpt efterfulgt af julen. På verdensplan ser billedet dog noget anderledes ud. Her er det den såkaldte Singles Day, der tager prisen som verdens største handelsdag, og denne handelsdag er nu også landet i Danmark. Dette vil nok være overraskende nyt for langt de fleste; for hvad er nu Singles Day for en størrelse? Læs videre her.

Hvad er Singles Day?

Singles Day er en kinesisk affære, der altid afholdes den 11. november. Det hele startede på Nanjing University, hvor de mange singler på campus var på udkig efter en dag, der for første gang ville hylde netop singlerne.

Kina er nemlig stadig et temmelig traditionelt samfund, hvor det forventes at man gifter sig så hurtigt som overhovedet muligt. Da Kina faktisk har en kæmpe overvægt af mænd, så er der rent praktisk ikke tilstrækkeligt med kvinde til, at alle kan få sig en partner; deraf behovet for denne særlige dag. For at det ikke skal være løgn, så er Singles Day faktisk blevet så populært, at mange kinesere i dag (og lidt selvmodsigende) vælger at gifte sig denne dag.

En dag i selvforkælelsens tegn

Herhjemme ser det dog noget anderledes ud, men princippet i den danske udgave af Singles Day er dog mere eller mindre det samme. Også herhjemme henvender Singles Day sig til singler, men er desuden rettet imod enhver, der blot ønsker at forkæle sig selv med en lækker gave.

Hvis du er på udkig efter at give dig selv en gave, så er den gode nyhed nemlig, at flere og flere butikker nu tilbyder deres varer til en langt lavere pris. så ikke nok med at du får forkælet dig selv, så sparer du oven i købet en masse penge oven i hatten.

Singles Day – en slags helligdag for alle danske singler

Som single kender du sikkert historien til hudløshed. Som årene går vil du uden tvivl modtage flere og flere bryllupsinvitationer med posten, hvor det vordende par selvfølgelig vil blive begravet i spandevis af overdådige gaver.

For at gøre ondt værre, så kommer valentinsdagen jo også susende med hastige skridt. Selvom du måske er glad for at være single, så står du sikkert tilbage med en følelse af, at du også godt kunne trænge til at blive forkælet lidt. Hvorfor ikke gøre Singles Day til din nye helligdag, hvor du netop kan give dig selv den gave, som du har ønsket dig hele året. En ting er sikkert; du fortjener at blive fejret i år.